onsdag den 17. november 2010

Berlin: the eating part...

Vi fik det mest fantastiske mad i Berlin og det bedste af det hele er at det er ret billigt at spise i Berlin, f.eks. lå de fleste af vores aftensmåltider på mellem 30 og 39 Euro og det er jo kun godt 275 kr. for to personer inklusiv øl (man er vel i tyskernes land...)

Mange af de steder vi spiste, havde jeg udset mig hjemmefra via anbefalinger og guides fra blogs, guidebøger og hjemmesider.
Faktisk endte det med at alle aftensmåltider blev indtaget inden for en radius af godt 100 meter.
Rent tilfælde, men der lå bare virkelig mange gode restaurenter i og omkring Hackescher Höfe.
Here it goes...



Den første aften spiste vi på pastarestaurenten B'asil.
Dircksenstrasse 47 - S-bahn: Hackescher Markt.
Vildt fed betjening og sindsygt lækre pastaretter i hyggelige omgivelser.
Portionerne var dog gigaenorme så vi måtte næsten rulle ud derfra.
Stedet er virkelig en anbefaling værd.
Jeg fik en pastaret med kokosmælk, kylling og peanutbutter og kæresten fik pasta med basilikumspesto, kylling og en fløde/hvidvinssauce. 
Dertil skal det siges at man fik lov at vælge hvilken pastatype man ville have, vi valgte begge økologisk, hjemmelavet pasta.


Næste sted har jeg ikke rigtig noget billede af.
Tapasrestauranten Vivolo.
Am Zwirngraben 11-12 - S-bahn: Hackescher Markt.
Super fedt og meget autentisk restaurent med skinker hængende over halvt åbent køkken. 
Vildt fed indretning og super hyggeligt. Ligger under jernbanen ved Hackescher Markst, så man kan høre toget køre henover hovedet på én engang i mellem.
Ikke super god betningen, men vi kan have været lidt uheldige...
Maden var dog lækker og der var et stort, varieret og letoverskueligt menukort med tapas og andre spanske retter.




Pan Asia:
Vi prøvede faktisk allerede at komme ind her fredag aften, men der var total booket op, så vi skyndte os at bestille bord til lørdag aften.
Lokalet er ret stort og lidt kantineagtigt, men det er totalt genneført i dæmpet belysning og interiør i lounge-stil.
Super god betning og et meget varieret og spændende menukort med både sushi og andre asiatiske retter og specialiteter. Det siges at det er den bedste asiatiske restaurant i Berlin og vi blev ikke skuffede!
Maden var så lækker. Vi fik forskellig slags sushi, som man kan se på billedet ovenfor og det blev serveret på en slags sort flise så vi kunne sidde og dele det - super hyggeligt og ikke mindst romantisk :)


Sidst men ikke mindst vil jeg gerne lige highlighte dette morgenmadssted:
Billede fra deres hjemmeside.

Ekstremt cool café, hvor vi fik morgenmad om lørdagen.
Havde aldrig gået derind, hvis jeg ikke havde læst om det hjemmefra; det lignede den mest skumle kneipe udfra, men det var vildt god mad og et fint gammelt lokale med højt til loftet og stuk, men så var det simpelthen så slidt og krakeleret at det gav den fedeste effekt.
Vi fik noget nær de bedste scrambled eggs vi nogensinde har smagt og betjeningen var super god.
Virkelig en anbefaling værd!
Man står af på Zoologischer Garten og så er det en lille gåtur ned af Kantstrasse, nærmere nr. 48.









1 kommentar:

Maria sagde ...

Årh, Berlin er fantastisk! ;o)
Kom tilfældigt forbi og har netop meldt mig under fanerne som fast læser!
Måske, at du også har lyst til at kigge forbi hos mig?
/Maria.
http://hittehonesverden.blogspot.com/