Viser opslag med etiketten Anmeldelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anmeldelser. Vis alle opslag

lørdag den 12. marts 2011

Århus: Restaurant Grappa

I torsdags valgte jeg og kæresten at spise på Grappa, som ligger nede ved åen.
Det er faktisk der vi har spist hver gang, for vi synes der er en helt fantastisk stemning og alle restauranterne ser så lækre og hyggelige ud.
Maden her var god, jeg fik risotto til forret og kæresten fik en gang tomatsuppe. Han har det med at vælge meget traditionelt, men af en eller anden grund er det også altid ham der er mest tilfreds når middagen er ovre... Var altså ikke helt vild med min risotto, men jeg tror egentlig mere det var mine smagsløg der var noget galt med, for jeg tror egentlig ikke den var så dårlig... (okay, meget forvirrende, men jeg håber I forstår :D)
TIl hovedret fik jeg ravioli med ricotta og spinat og Johan fik lasagne - begge retter var rigtig gode og det hele var lækkert anrettet.
Stedet var ret hyggeligt indrettet med åben vinbar og et stort udvalg i øl, vin og drinks.
Det eneste minus på den regning var at lokalet var lidt højlydt og bordene meget tætte, hvilket trækker lidt ned i forhold til at det er et forholdsvist dyrt sted at spise.
Nå, men her er et par billeder...

Forøvrigt vil jeg gerne sige stor tak for jeres tips til vores Århustur, det er super fedt og jeg har også fulgt nogle af dem, det bliver dog ikke alt jeg når i denne omgang.
I morgen vil vi prøve at komme en tur på AROS samt i Marselisparken, da de lover herligt vejr!

søndag den 6. marts 2011

(cykel)Turist i egen by









Synes lige jeg ville vise jer et par billeder fra gårsdagens cykeltur...
Det var mega hyggeligt og vi kom langt omkring; vi startede turen med en gang brunch på Café Flottenheimer (lige ved Gråbrødre Torv), som vi betalte med en TWOFORONE kupon. Det var vi ikke de eneste der gjorde, da jeg hørte næsten samtlige gæster sige til tjeneren at de havde denhersens kupon...
Brunchen var ikke fantastisk, men ganske udemærket. Betjeningen var tilgengæld god og så er jeg ret vild med deres lidt utraditionelle indretning - bl.a. bestod vores bord af en stor flise på en stativ med hjul på...
Derefter cyklede vi København tyndt for at skulle være endt på Fashion Outlet i kødbyen, men jeg kunne simpelthen ikke magte den lange kø og så tænkte jeg at jeg måtte hellere passe lidt på mine penge til jeg skal til Århus. Desværre har jeg i dag fået et ordentligt skattesmæk, der går at jeg nok skal prøve at neddysse udgifterne til vores lille tur... :( øv!
Andre der også har fået en negativ skatteopgørelse?

Lige nu er jeg igang med at lave god gammeldags mad med Roastbeef og hasselbackte kartoffler og sovs.
Har aldrig prøvet at lave roastbeef før og har ikke noget stegetermometer, så jeg er spændt på om den lille krabat ender med at bliver spiselig!

tirsdag den 1. februar 2011

Black Swan

Billeder fra Weheartit



I fredags var jeg med nogle piger fra klassen inde og se Black Swan.
En film, der både er smuk, skræmmende og ekstremt gennemført.
Jeg sad på kanten af stolen under hele filmen og fik de største chok, men for søren hvor er den spændende. Jeg er dog ikke den bedste til at analysere, hvilket den kræver en del af synes jeg, men selvom man tager den som den er, er den stadig helt fantastisk.
Natalie Portmann er så dygtig og spiller den skrøbelige, men ekstremt kontrollerende Nina, som har fået sin drømmerolle i en nyfortolkning af Svanesøen. Hendes kontrolfanatisme er dog hendes store hindring og filmen handler så om, hvordan hun skal lære at slippe den kontrol og hvad der gemmer sig bag den skrøbelige og sygeligt tynde unge kvinde.
Jeg kan anbefale alle at se den, og selvom den handler om ballet, skal det bestemt ikke afskrække nogen!

mandag den 18. oktober 2010

The Social Network



Lørdag aften var jeg med kæresten inde og se den meget omtalte Facebook-film; the Social Experiment.
Det var selvfølgelig kæresten der havde udtrykt ønske om at se filmen og da jeg efterhånden har slæbt ham med ind og se en del kærlighedsfilm, tænkte jeg at nu måtte jeg hellere give efter for hans ønske her.
Ej, det er selvfølgelig ikke 100% sandt, da der findes nogen film som man bare skal se - uanset om man tror at det er noget for én eller ej.

Nå, tilbage til filmen som faktisk var overraskende god, men heller ikke sådan helt lige til, for det var meget en snakkefilm... Der var ekstremt mange gange hvor man bare sad og mistede tråden totalt, når han sidder og snakker i scripts, koder, servere osv. Men det var ligesom en del af det at vise et billede af en hyperintelligent, næsten autistisk, ung mand.
Filmen er god og ikke langtrukken og kedelig som jeg havde frygtet. Man skal hænge på, men det sjove ved den film er at Facebook-fænomenet er noget vi alle kender til og det er faktisk rigtig sjovt at få fortalt historien om, hvordan det startede og hvordan Mark Zuckerberg formåede at udbrede denne gratistjeneste til en globalt fænomen som utrolig mange mennesker er blevet afhængige af i deres hverdag.
Jeg ville nok give den 5 ud af 6 stjerner med en klar opfordring til at tage ind og se den.

Dagens + positiv og negativ anmeldelse

Lørdag var jeg i København med et par veninder, det var en fantastisk flot dag og jeg fik købt et kæmpestort, lækkert tørklæde fra weekday til 160 kr (!!!) og en skøn blazer fra Vero Moda.
Blazeren røg allerede på da jeg kom hjem og derfor er dagens her med nyerhvervet blazer:



Vi startede dagen med en brunch på Dalle Valle, hvilket virkelig skuffede :(
Ikke bare var brunchen kedelig og kakaoen ikke rigtig varm, men servicen var elendig og vi måtte både hive fat i en tjener for at få fat i menukortet, få lov at bestille, samt betale, de gjorde absolut INTET af sig selv og det resulterede altså i ingen drikkepenge, men det var sku lidt ærgeligt for jeg synes egentlig det er et ganske hyggeligt sted!


Forøvrigt vil jeg tilgengæld gerne lave noget meget positiv reklame for restaurenten Scarpetta, hvor jeg spiste med kæresten fredag aften.
Det var simpelthen så lækker mad og da der gik lidt længe mellem to af retterne kvitterede den søde tjener med gratis kaffe og italienske småkager - se dét er service.
Konceptet er billige retter i forretsstørrelse og så er det meningen at man så vælger det antal retter man mener man kan blive mæt af.
Jeg har ikke taget nogle billeder, da jeg synes det var lidt pinligt og ikke lige et sted hvor man sidder med linsen nede i maden.
Derfor er billedet her bare fra AOK - som også er stedet vi fandt den...

onsdag den 13. oktober 2010

En slags kærlighed


Jeg har netop læst sidste side af En Slags Kærlighed med tårene trillende ned af kinderne.
Jeg er typen der kan blive opslugt af en bog, men sådan en følelsesmæssig rutsjebanetur som denne bog har ført mig igennem har jeg aldrig oplevet før.
Det ene øjeblik har jeg haft lyst til at kyle den ud af vinduet da jeg er blevet så harm over hovedpersonens gerninger, det andet øjeblik så ked over hovedpersonernes skæbne og et tredje øjeblik har jeg siddet med voldsomt kvalme af beskrivelserne af det frygtelige sygdomsforløb der beskrives i bogen.
En Slags Kærlighed er en hollandsk roman om et ungt par der rammes af sygdom;
Den unge, lækre kvinde Carmen får konstateret brystkræft og bogen fortælles ud fra Carmens monofobiske kæreste, Stijns, synsvinkel og det giver bogen det helt særlige twist for GUD hvor kan man hade ham indimellem.
Det bogen dog gør så godt det er at den gennemgående ALDRIG lægger fingre imellem; det er alle tanker også de "forbudte" eller "skammelige" tanker.
Ærlig - det er den i hvertfald og ligegyldig hvad, vil jeg anbefale alle at læse den om ikke man kan lide Stijns usympatiske udskejelser, så giver den et imponerende billede af Brystkræft og kræft i almindelighed som sygdom og hvordan sygdommen påvirker patienter og pårørende...

Læs den! jeg skal I hvertfald ind og låne 2'eren på biblioteket hurtigst muligt...

søndag den 3. oktober 2010

Anmeldelse; Kødbyen - Mother

Kulturstaldene...

Et styks kæreste...
Den lidt specielle indretning...
Tilfreds kunde...

 Et styks lækker pizza...

Jeg må endnu engang erkende at den manglende aktivitet i weekenden skyldes arbejde og kærestetid...
Alligevel synes jeg, at jeg måtte dele mine dejlige dage med jer og give en anbefaling videre;
Da jeg havde arbejdet seks temmelig heftige timer i butikken lørdag kom kæresten nemlig ind til byen og så gik vi først på Dalle Valle og fik en dejlig kop kaffe og derefter gik turen til kødbyen - nærmere bestemt restauranten Mother, som er kendt for deres pizzaer der er lavet på økologisk surdejsbunde med lækre råvarer.
Restauranten er anmeldt på aok, hvor jeg også har fundet den, men der var meget delte anmeldelser så vi var lidt spændte på hvordan det ville være, men vi var bestemt ikke skuffede.
Pizzaerne var super lækre og der var en super fed stemning.
Selve pizzaerne blev bagt til åben skue i midten af restauranten af det hvid-klinke beklædte lokale.
Lokalet, som ellers var meget sterilt blev blødt op af hyggelige rå træborde og med fuldt hus var der virkelig god stemning.
Selvfølgelig kan oplevelsen blive malet af at man var i godt selskab, men alt i alt havde vi en super aften med lækker mad og god service og prisniveauet var skam også helt ok, selvom nogle måske vil synes det er lidt pebret for en pizza...

Jeg vender stærkt tilbage med nogle mere moderelaterede indlæg, men nu skal jeg på arbejde!